Nej, nej, nej, det kan ikke være sandt!!! Det må ikke slutte sådan! Jeg må simpelthen vide hvordan historien videre går! Jeg har lige set sæson 8 af Friends færdig, jeg har dem på dvd, og jeg kan afsløre at den slutter med den vildeste cliffhanger.......det er ikke bare sådan en normal cliffhanger, hvor man tænker:"nøj, det bliver godt nok spændende at se næste sæson", nej, dette her er en cliffhanger, hvor man simpelthen sidder og vrider sine tæer, og højlydt udbryder:"nej, nej, nej, det er bare så typisk, hvorfor skal alle ting bare gå galt for vore venner? Hvorfor skal det være så svært for dem med kærligheden?" Nu må sæson 9 meget gerne snart udkomme på dvd, så jeg kan få at vide hvordan det videre forløber. Det bliver ulideligt at skulle vente i så lang tid......øv øv øv! Der er godt nok lang tid til november, hvor næste sæson nok kommer på dvd, hvis de ellers følger det mønster de plejer at følge. Jeg glæder mig frygtelig meget, jeg synes at sæson 8 har været en rigtig god sæson, om ikke den bedste. Der har været rigtig mange sjove episoder, hvor jeg ikke har kunnet lade være med at sidde og grine højlydt.....(jeg håber ikke mine naboer tror jeg er skør) Jeg håber aldrig Friends stopper, det må de altså ikke, det ville være for ondt!